Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Borgo Scopeto, Chianti Classico Riserva, Toscana

Borgo Scopeto, Chianti Classico Riserva, Toscana

199,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris179,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Til Borgo Scopetos Chianti Classico har man brugt Sangiovese fra slottets vinmarker i Vagliagli og Castelnuovo Berardenga, som ligger ret højt i området (360-450 m.o.h.). De fleste parceller er domineret af en kalk- og sandholdig undergrund, som forklarer vinens delikate toner, i flot harmoni med en ellers kødfuld og krydret stil. Efter ca. ti dages alkoholisk gæring efterfulgt af en klassisk malolaktisk gæring er vinen modnet i min. 24 måneder, hvoraf 12 måneder på egetræsfade af 30 hl. fra Slavonien og resten på ståltanke. Efterfølgende er vinen lagret i yderligere 3 måneder på flaske inden afskibning.

Chianti Classico Riserva er meget intens i farven og fed på glasset. Duften er meget delikat først, men udvikler sig hurtigt med iltning i glasset og får mere komplekse toner af kirsebær, blommer og solbær samt spændende nuancer af mokka, bitter chokolade, lakrids, muskatnød og vanilje. Smagen er meget fyldig og krydret med en velouragtig karakter, som pakker tanninen utrolig godt ind. Den slutter med stor harmoni og elegance, og afslører et stort gemmepotentiale. Den vil egne sig godt til kødretter med fx and, lam, kalv og fuglevildt, samt til mildere oste.

Producent:

Ejendommen nær Castelnuovo Berardenga få km. fra Siena er grundlagt i år 1000 og var dengang en del af landbrugsbesiddelsen for bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 1200-tallet og var en del at et større forsvarsværk. I begyndelsen af det 14. årh. forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Siena, Sozzini, som beholdt den i mere end 5 århundreder.

Fra og med årgang 1998 er ansvaret for ejendommen overtaget af en af de mest anerkendte Brunello-producenter i området – Caparzo. Ejendommen består af 493 ha. beliggende i en højde af 350-400 m.o.h., men kun 37 ha. er beplantet med vin på de bedst egnede parceller med kalk-, sandsten- og mergelholdig jordbund. 30 ha. er beplantet med Sangiovese, 3 ha. er beplantet med Cabernet og Syrah og 4 ha. med Chardonnay.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.