Domaine Huguenot, Marsannay Champs-Perdrix ØKO

Domaine Huguenot, Marsannay Champs-Perdrix ØKO

429,00 DKK

Yderligere produktinfo

13% vol.

Lieux-dit-marken ‘Champs Perdrix’ ligger i den sydligste del af appellationen (Couchoy-kommunen mod Fixin), øverst på den højeste skråning i distriktet. Dens navn ‘agerhønsenes mark’ siges at stamme fra netop disse fugle, som ofte byggede deres reder her – i nærheden af skovens kølighed. Jordbunden er meget kalkstenholdig, og en eksponering mod øst giver mange soltimer, dog som sagt med lidt kølighed fra den nærliggende skov. Dette giver generelt aromatiske, intense, mineralske og ret strukturerede vine. De økologisk dyrkede Pinot Noir druer ankommer til kælderen i små kasser for at undgå masning og oxydering, og selekteres yderligere på et sorteringsbord. Afstilkningsprocenten kan variere efter årgang og modning. Efter en skånsom masning bliver druerne overført til gæringstanke, hvor man først gennemfører en kold skindmacerering i 7-10 dage for at udtrække så meget aroma, farve og smag som muligt. Den efterfølgende alkoholiske gæring varer i ca. 12-15 dage, og vinen overføres derefter på træfade, hvor man først foretager en malolaktisk gæring. Modningen varer i ca. 12-18 måneder, og andelen af nye fade varierer efter årgang. Vinen overføres derefter til rustfrie ståltanke, hvor den afslutter modningen og bundfælder naturligt. Aftapningen foregår efter en ganske let filtrering. Under hele processen tager man hensyn til månens cyklus, ifølge biodynamiske principper.Marsannay ‘Champs Perdrix’ er en meget aromatisk, dyb, kødfuld og samtidig struktureret vin. Harmonien mellem finesse og kompleksitet er nærmest perfekt, og selv om appellationens klassiske mineralitet og aggressivitet kan mærkes, er det (som de fleste af Domaine Huguenots vine) vinens finesse og elegance, som dominerer til sidst. Serveres til and, fuglevildt og kalv, men også gerne til fyldige rødskimmeloste.

 

Drue(r)

Pinot Noir

Årgang

Land

Område

Producent

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.