Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Gaja, Promis, Ca’ Marcanda Toscana

Gaja, Promis, Ca’ Marcanda Toscana

349,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris314,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Promis indeholder normalt Merlot (50-55%), Syrah (ca. 35%) og Sangiovese (ca. 10%), men man kan forvente, at sammensætningen vil variere en smule fra år til år i fremtiden. Hver druesort er blevet gæret separat i ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring blev vinene fra de 3 druesorter modnet separat i et år på en kombination af franske barriques (225 l.), fade lavet af egetræ fra andre lande i Europa og ståltanke. Vinene bliver sammenstukket umiddelbar inden aftapning og Promis modner yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet med en stilfuld og samtidig blød stil. Det er en syntese af Montalcino Sangioveses ranke og frugtrige stil samt blødheden fra Castagneto Carduccis Cabernet, Merlot og Syrah. Vinen er meget mørk i farven. I duften er det først Sangiovese, som dominerer med klassiske røde og delikate nuancer af kirsebær (kirsch) og røde bær. Men ret hurtigt kommer Merlots og Syrahs ”tætpakkede stil” og kødfuldhed frem. I smagen er vinen mørkere i stil med karakterer af solbær og brombær og i sin ungdom en smule domineret af træ og tannin. Men man fornemmer den frugtkoncentration og struktur, som vil bære vinen i hvert fald i 5-8 år.

Server den til de bedste kulinariske kreationer med lam, and, kalv eller med modne hvid- eller rødskimmeloste.
Producent:

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja. Han er ofte blevet kaldt for ”Kongen af Piemonte”, og har været bannerfører for alle kvalitetsorienterede vinproducenter – ikke mindst i Italien, naturligvis.

Midt i 1990’erne tog han udfordringen op i Toscana. Først med Brunello-ejendommen ”Pieve di Santa Restituta” og siden (i 1996) fik han – efter lange og seje forhandlinger – endelig held af at købe en ganske bestemt ejendom mellem Bolgheri og Castagneto Carducci i Maremma. Processen havde stået på nogle år, da den daværende ejer var meget svær at overtale til at lade sin ejendom sælge, hvilket gav Angelos kone idéen til ejendommens navn, ”Ca’ Marcanda” (på piemontesisk dialekt: Huset hvor man tinger om noget).

Efter overtagelsen blev 60 ud af 80 hektar vinmarker nyplantet med bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Syrah, Vermentino og Viognier, og opførelsen af et topmoderne vineri kunne færdiggøres 6 år senere.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.