Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Idda Etna Rosso DOP Gaja, Sicilia

Idda Etna Rosso DOP Gaja, Sicilia

449,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris404,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

IDDA Etna Rosso 2018 er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, som hentes nær Biancavilla, på vulkanens sydvestvendte skråninger. 2018 er kun anden årgang for det nye projekt, men vinstokkene er beplantede i 1975 og 2006. Vinteren 2017/2018 var usædvanlig tør, men i april sikrede en del regnbyger en god vækststart for vinstokkene. Efter en kølig maj, oplevede man en varm og tør juni (op til 32°C) og senere den rette blanding af sol og regn, dog med betydelig lavere temperaturer end i fx 2017, og derfor en senere høst. 2018-vinene har således en god friskhed, aroma og sprødhed, med god balance mellem frugtsødme og bid. Gæringen foregik i en kombination af træfade og cementtanke, efterfulgt af en modning i 24 måneder på samme type beholdere.

IDDA Rosso 2018 byder på umiddelbare, aromatiske og saftige toner af røde bær (kirsebær, hindbær, tyttebær) og marcipan i duften, med sarte nuancer af krydderier som nellike og enebær. Smagen viser en god harmoni mellem de sprøde, frugtrige nuancer og en meget velouragtig karakter. En vin som kan nydes umiddelbart. Serveres til fjerkræ, kalv, svinekød og lam samt til grønsagsretter.

Producent: 

Ingen anden vinproducent kan formentlig matche den anseelse og indflydelse, som Angelo Gaja (født 1940) har opnået på den internationale vinscene, siden han i 1961 indtrådte i familiefirmaet i Barbaresco (og i 1969 overtog ledelsen af det). I de senere år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, løbende blevet kørt i stilling. Under en rejse til Etna-området på Sicilien i 2016, mødte Angelo Gaja en af de mest anerkendte vinproducenter i området, Alberto Graci. Graci-familien (Alberto og søsteren Elena) har dyrket vin på Etna siden 2005, og Angelo Gaja blev straks betaget og imponeret af både vinmarkerne og den klasse og elegance, han fandt i Etna-vinene fra Graci.

Mødet udmøntede sig straks efter i etableringen af et “joint venture” (50-50) mellem vinhusene Gaja og Graci. Familierne købte derfor sammen 21 ha. land på de sydvestlige skråninger af vulkanen Etna. 11 ha. af disse marker, beliggende nær Biancavilla, var allerede beplantet (1975 og 2006) med Nerello Mascalese og en lille portion (1 ha.) Carricante, som var blevet dyrket økologisk af den tidligere ejer. Den første høst under det nye ejerskab blev foretaget i 2017. Yderligere 4 ha. blev beplantet med Carricante i foråret 2018. Man har desuden købt 22 ha. land nær Belpasso, hvor de første 4 ha. er blevet beplantet med druesorten Cataratto i foråret 2019.

Målet er at nå i alt ca. 40 ha. vinmarker (beliggende mellem 630 og 820 m.o.h.) med 75% grønne druer og 25% blå druer. Opførelsen af bygninger til vinificering og lagring er sat i gang, og skal efter planen være færdige til høsten 2021. Indtil da bliver vinene lavet i fællesskab på familien Graci’s ejendom i Passopisciaro. Det nye vinhus er blevet døbt IDDA – et navn som direkte knytter sig til den stadig aktive og lunefulde vulkan, Etna. Vulkanen bliver blandt de lokale tillagt en kvindelig natur – en moder natur som kan være hård men også gavmild, og den bliver derfor kaldet “IDDA” – et ord som på den lokale sicilianske dialekt betyder “hun”.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.