Montecillo Rioja Reserva

Montecillo Rioja Reserva

149,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris134,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Bodegas Montecillos Rioja Reserva 2014 er sammensat af 90% Tempranillo, 7% Mazuelo og 3% Garnacha. Montecillo henter hovedparten af druerne på egne marker, men også hos en fast skare af små drueproducenter i Rioja Alta, som alle dyrker deres vinmarker i tæt samarbejde med ønolog og agronom Carmelo Espinosa Muga, som er ansvarlig for dyrkningen hos Montecillo. Sammen med kældermesteren, Mercedes Garciá Rupérez, har de defineret de rette parceller til de rette druesorter, og udviklet nye, miljøvenlige dyrkningsmetoder, som kan forbedre druernes kvalitet og kompleksitet.

I kælderen er det Mercedes Garciá Rupérezs opgave, at give vinene deres egen stil og identitet. Hver druesort får en separat vinificering. Ved ankomst til kælderen prioriterer Mercedes en skarp sortering af druerne, en total eller delvis afstilkning samt en mild knusning. Derefter gennemfører man en kølig maceration inden selve gæringen, for at øge aroma-, farve- og smagsekstrakt. Den lang, kølig gæring med druernes egne gærceller foregår derefter på de nye Ganimede gæringstanke, som sikrer en skånsom og effektiv proces. Efter en kort efter-gærings maceration efterfulgt af den malolaktisk gæring på cement-tanke, blev Reserva 2014 modnet på franske og amerikanske fade (30-65% nye efter druesort) i 24 mdr. Efter sammenstikning og aftapning blev vinen yderligere modnet på flaske i 24 mdr.

I farven er Reserva 2014 mørk, rubinrød med lidt brunlige nuancer. I duften finder man Riojas klassiske krydrede, komplekse toner af peber, lakrids, chokolade, kanel og mørke bær, men også god sprødhed. I smagen er vinen meget struktureret og mineralsk, men samtidig elegant og sprød, med karakterer af knuste, modne bær og mørke krydderier. Den slutter med en lang eftersmag, hvor der er en god harmoni mellem styrke, kompleksitet og elegance.
Server den til gryderetter med and, lam, okse og fuglevildt, men også gerne til grill.

Producenten:

Bodegas Montecillo blev grundlagt i 1874 i Fuenmayor (Rioja Altas ældste vinlandsby) af Don Celestino Navajas Matute – en af pionererne i området. Fra slutningen af 1800-tallet var han blandt andet med til at indføre de samme vinificeringsteknikker, som man på det tidspunkt brugte i Bordeaux. Senere sendte han sine to sønner, Alejandro og Gregorio, til netop Bordeaux for at studere ønologi, for efterfølgende at lade dem indtræde i firmaet.

Alejandros søn, José Luis Navajas (3. generation), overtog Bodegas Montecillo i 1943. José havde studeret vin i henholdsvis Beaune (Bourgogne) og Penedès (Spanien), og han indførte nye tekniske faciliteter på gården (fx temperaturregulering), hvilket bragte vinene op på et helt andet kvalitetsniveau. Desværre havde José ingen arvinger, og han besluttede derfor at finde en køber, der ville fortsætte firmaet efter samme filosofi. I 1973 solgte han således Bodegas Montecillo til et andet berømt familiefirma i området, nemlig Osborne.

De nye ejere besluttede straks at bygge et nyt og mere funktionelt vinhus (mellem Fuenmayor og Navarette), og dette stod færdigt i 1975. Selv om vinene fra Bodegas Montecillo er blevet “moderniseret”, har man ikke glemt områdets autenticitet, og man anvender derfor kun områdets klassiske druesorter: Tempranillo, Garnacha, Graciano og Mazuelo. Bodegas Montecillo er et af de ældste vinhuse i Rioja, men bliver i dag betragtet som en af de meste innovative og spændende vinproducenter i området. Vinene er ikke kun blevet bemærket lokalt, men har også løbende opnået flotte, internationale anerkendelser.

Drue(r)

90% Tempranillo
7% Mazuelo
3% Garnacha

Årgang

,

Område

Producent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.