Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Paul Jaboulet Aîné, Crozes Hermitage Mule Blanche Øko

Paul Jaboulet Aîné, Crozes Hermitage Mule Blanche Øko

369,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris332,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Crozes Hermitage Blanc Mule Blanche er lavet på lige dele Marsanne og Roussanne, som hentes på 7,5 ha. biodynamisk-dyrkede vinmarker ved ”Conflans”, en af de bedste områder i Appellationen. Jordbunden her består hovedsageligt af flodaflejringer samt stenaflejringer fra istiden. Navnet Mule Blanche (det hvide muldyr) kommer af, at man før i tiden i området brugte muldyr til markarbejdet. Vinstokkene er mellem 40 og 60 år gamle og giver max. 40 hl./ha. Druerne er håndplukkede og transporteres til kælderen i små kasser for at undgå oxydering. Både den alkoholiske og den malolaktiske gæring foregår separat efter druesort på træfade (80%, hvoraf 15% nye) og æggeformede betontanke. Derefter bliver vinen sammenstukket og modnet på de samme beholdere i 8 mdr. på sit ”lie” med løbende omrøringer.

Mule Blanche har en flot, blank, lys, gylden farve. I duften finder man delikate, kølige toner af hvide, vilde blomster og mere eksotiske toner af akacieblomster, grape, nektariner og citrusfrugter. Smagen er fed med flotte nuancer af roser og hvide ferskner. Den slutter meget frisk og mineralsk samt med flotte, afrundede tanniner. Server den til salater (gerne med nødder), til fjerkræ i hvidvinssauce eller til fiske- og skaldyrsretter.

Producenten:

Da Gérard Jaboulets døde i slutningen af 1990’erne, gennemgik firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Paul Jaboulet Aîné i 2006, er det nu igen tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz.

Den ældste datter i familien Frey, Caroline, har forestået genopbygningen af Paul Jaboulet Aîné og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på Negociant-basis fra faste vindyrkere.

Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.

Drue(r)

50% Roussanne
50% Marsanne

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.