Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Paul Jaboulet Aîné, Gigondas Pierre Aiguille

Paul Jaboulet Aîné, Gigondas Pierre Aiguille

299,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris269,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Det er rækken af spidse klipper som vinmarkerne ligger i skyggen af, som har givet navnet til vinen. Undergrunden her er meget stenholdig, både på grund af erosion af klipperne og aflejring fra tidligere floder. Blandingen med ler og sand giver god dræning og sikrer vandreserver i bunden.

Vinen er lavet på Grenache (80%), og lige dele Syrah og Mourvèdre fra vinstokke som er 40 år gamle og giver max. 35 hl./ha. Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen er gæret på ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade.

Gigondas Pierre Aiguille har en flot, blank, rubinrød farve. Duften er meget aromatisk, med lækkert bid og kølighed og udvikler sig hurtigt i glasset med charmerende jammy nuancer. I munden starter den struktureret og kontant, men udvikler sig mod det bløde og mere delikate. Den slutter med god velour og stor dybde med pirrende nuancer af peber. Server den sammen med gryderetter af lam, vildt med masser af provencalske krydderurter.

Producenten:

Da Gérard Jaboulets døde i slutningen af 1990’erne, gennemgik firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Paul Jaboulet Aîné i 2006, er det nu igen tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz.

Den ældste datter i familien Frey, Caroline, har forestået genopbygningen af Paul Jaboulet Aîné og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på Negociant-basis fra faste vindyrkere.

Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.