Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Vietti, Moscato d’Asti

Vietti, Moscato d’Asti

149,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris134,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Viettis Moscato dAsti er lavet på 100% Moscato Bianco fra små parceller i Castiglione Tinella med vinstokke på omkring 40 år. Kun de bedste klaser, som har opnået en smule overmodning, bruges til denne vin. Straks ved ankomsten til kælderen bliver druerne mast og presset ganske let, med en naturlig bundfældning af mosten, der får lov at hvile et par dage under kølige forhold og uden tilsætning af svovl. Herefter overføres mosten på tryktanke af stål, hvor den alkoholiske gæring starter og det naturlige indhold af CO2 fanges i vinen. Når alkoholprocenten når 5%, sænker man temperaturen for at standse gæringen. Vinen gemmes derefter på lukkede ståltanke indtil aftapning. For at bevare druens karakter og friskhed udelades den malolaktiske gæring.

Vinen er først og fremmest en utrolig harmonisk og charmerende, let perlende hvidvin. I både duft og smag finder man sødmefulde, friske aromaer af ferskner, vilde roser og ingefær. Den slutter med et godt bid og en delikat struktur, som gør den meget appetitvækkende. Perfekt som aperitif, til asiatiskinspirerede skaldyrsretter, eller sammen med fx en frugttærte eller en frugtsorbet. Prøv den også til en blåskimmelost.

Producenten:

Vinhuset Vietti ligger i distriktet Langhe i Piemonte – nærmere betegnet ved landsbyen Castiglione Falletto, som især er kendt for sine Barolo-vine. Vingården er grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Carlo Vietti og takket være de efterfølgende generationer, er der siden opkøbt adskillige vinmarker heriblandt nogle af de højest estimerede Cruer i Barolo.

1960erne blev en afgørende epoke for firmaet, da Luciana Vietti giftede sig med den berømte vinmager og kunstkender, Alfredo Currado, der var den første til at producere enkeltmarksvine (fra bl.a. cru-vinmarken Rocche di Castiglione), hvilket gjorde ham til en vigtig trendsætter i Barolo. Sønnen Luca Currado og dennes hustru, Elena, overtog sidenhen firmaet og fortsatte Alfredos livsværk med samme entusiasme og stræben efter at producere vine i topklasse. I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til familien Krause, der driver en kæde af dagligvarebutikker i USA og som elsker Barolo. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og svogeren Mario Cordero uændret skal drive firmaet videre, så de dermed kan fortsætte og yderligere udvikle Vietti-familiens livsværk.

Drue(r)

100% Moscato

Årgang

Land

Område

Producent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.