Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Lemelson Vineyards, Thea’s Selection Pinot Noir

Lemelson Vineyards, Thea’s Selection Pinot Noir

399,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris359,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Hos Lemelson kommer vinene normalt fra en enkelt vinmark, men Thea’s Selection Pinot Noir er en undtagelse, idet denne Reserve vin er lavet af et udvalg af de allerbedste fade fra forskellige vinmarker under vinificeringen. Man ‘selekterer’ ganske enkelt de fade med de mest karakterfulde og komplekse vine fra ejendommens økologiskdyrkede vinmarker. Efter en total afstilkning bliver druerne gæret på rustfrie ståltanke og derefter modnet i 13-15 måneder på 228 l. burgundiske træfade.Både i duften og i smagen finder man toner af modne sorte kirsebær, krydderier (med nuancer af grønne blade), syltede brombær og blommer. Men vinens sprødhed giver de sødmefulde toner modstand, og vinen slutter delikat og frisk. I sin ungdom holder den lidt på sine dyder, men man fornemmer en masse nuancer og et potentiale til den nære fremtid. En af de bedste Pinot Noir, vi har smagt uden for Bourgogne. Brug Thea’s Selection Pinot Noir til mørkt kød, f.eks. okse, lam eller vildt, lavet på grill eller i ovn, men også tilberedt i sammenkogte retter.

Producenten:

Lemelson Vineyards er beliggende i det område i Oregon, der betragtes som et af de bedste – Yamhill County, og man dyrker i dag 54 ha. – fordelt på 6 forskellige vinmarker. Firmaet blev grundlagt i 1995 af Eric Lemelson – tidligere miljø-advokat, født i New York. Betaget af Oregons storslåede natur og Yamill Countys fantastiske frugtbarhed, flyttede han dertil i 1979. Allerede et par år efter – stadig midt i sine jurastudier – købte han en mindre gård og plantede først frugttræer og senere vinstokke. Fra første dag indførte Eric Lemelson 100% økologisk dyrkning, dels fordi han personligt gik ind for den økologiske tankegang, dels fordi han havde lagt mærke til, at de bedste vine altid kom fra sunde vinmarker, der blev dyrket med respekt for naturen. Kunstgødning og kemikalier kan måske nok give mulighed for på kort sigt at sikre større udbytte til færre penge, men på længere sigt ændres den biologiske balance i vinmarkerne, hvilket ikke er befordrende for produktion af sunde druer og sunde vine. I oktober 2004 blev Lemelson Vineyards officielt godkendt (OTCO) som økologisk producent. Lovgivningen i USA tillader dog kun at anvende betegnelsen ‘økologisk dyrkede druer’ og altså ikke ‘økologisk vin’, hvilket eksempelvis betyder, at man indenfor EU ikke må indregne vinene i de regnskaber, der skal opgøre de økologiske andele.

Drue(r)

100% Pinot Noir

Årgang

Land

Område

Producent

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.