Paul Jaboulet Aîné, Hermitage La Maison Bleue

Paul Jaboulet Aîné, Hermitage La Maison Bleue

799,00 DKK

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris719,10 DKK

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

La Maison Bleue (tidligere La Petite Chapelle) blev første gang produceret i 2015. Navneændringen er foretaget for at øge fokusset på Jaboulets flagskib i Hermitage, La Chapelle. Vinen er lavet 100% på Syrah, som kommer fra nogle af Hermitages bedste parceller (biodynamiskdyrkede) på topvinmarker som Les Bessards, les Greffieux, le Méal og les Rocoules. Vinstokkene er 40-60 år gamle, og produktionen er begrænset til 15-20 hl./ha. Bedre oprindelse findes ganske enkelt ikke i Hermitage, og vinen laves med samme omhu og håndværk som tidligere. En lidt kortere fadmodning (15-18 mdr.) og en mindre andel nye fade (20%) giver dog en mildere stil og en hurtigere udvikling, samtidig med en stor aroma- og smagskoncentration.

Vinen har en flot, blank mørkerød farve. Duften er en smule lukket først men udvikler sig hurtigt, når man ilter den. Toner af modne mørke bær som brombær, solbær og blåbær, samt røgede og krydrede nuancer. I smagen er vinen meget koncentreret, aromatisk igen med karakter af modne frugter. I eftersmagen fornemmer man god tannin og fornøjelsen varer ved.

God til and, kalvebrisler, okse og vildtretter.

Producenten:

Da Gérard Jaboulets døde i slutningen af 1990’erne, gennemgik firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Paul Jaboulet Aîné i 2006, er det nu igen tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz.

Den ældste datter i familien Frey, Caroline, har forestået genopbygningen af Paul Jaboulet Aîné og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på Negociant-basis fra faste vindyrkere.

Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.

Drue(r)

100% Syrah

Årgang

Land

Område

Producent

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.