David Sterzas vineri er beliggende i den lille by Casterna,ved foden af Lessini bjergene. Vineriet er etableret i 1998, men Sterza familien har dyrket vin i flere generationer, men solgt deres druer til andre producenter i området.
Da David Sterza overtog familiens marker på 5 hektar, kontaktede han sin fætter Paolo Mascanzoni, som er en rigtig god vinmager. Paolo Mascanzoni er til daglig chef for produktionen hos den kendte Amarone producent Allegrini. De besluttede, at de selv ville lave deres egne vine. Deres filosofi er at de kun vil bruge det bedste udstyr til at producerer vin på.
Deres vine er meget moderne i stilen, da der kun lagres på 225 liters barrique. David Sterza tager sig af arbejder i marken , mens det er Paolo Mascanzoni, der tager sig af arbejdet i kælderen.
Vinen produceres af Corvina, Corvinone & Rondinella og vinstokkenes alder er mellem 15 – 30 år gamle. Den færdige vin lagres 10 måneder på barrique.
Vinens farve er rubinrød og duften intens og frugtagtig med noter af kirsebær og vanille. Smagen er elegant og intens med frugtagtige toner. Fuldt udbytte opnås ved at ilte vinen et par timer på karaffel. Find i mellemtiden de bedste og største glas frem og server vinen ved ca. 18 grader til kraftige kødretter.