Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Domaine Philippe Bouzereau, Chassagne-Montrachet

Domaine Philippe Bouzereau, Chassagne-Montrachet

425,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris382,50 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Chassagne-Montrachet Rouge fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra ”Les Bouchons de Corvée”, en lille parcel på 0,25 ha. i den sydøstlige del af kommunen. Parcellens dybe, lerholdige undergrund egner sig perfekt til produktion af rødvine, og forklarer, at den i 1972 blev beplantet med Pinot Noir. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender ingen ukrudtsmidler. Siden 2015 har parcellen i øvrigt været i overgang til økologisk dyrkning.

Efter en klassisk afstilkning og en skånsom masning, gennemgår druerne en kølig (12° C.) skindmaceration i 12 dage på temperaturregulerede kar, inden man højner temperaturen og tillader en spontan gæring med druernes egen gær. Man foretager løbende sænkning af masken og omrøringer i mosten i de 25 dage, som gæringen varer. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 18 måneder på franske fade af 228 l. Inden aftapning bliver vinen let klaret, men ikke filtreret for at bevare frugten og finessen.

Vinen har et flot, blank rubinrød farve. Duften er frugtrig og intens, med nuancer af modne ribs, hindbær og milde krydderier. Smagen er sprød og frugtrig hele vejen igennem, med god balance mellem frugtrighed, struktur og velour. Opholdet på træfad fornemmes en smule sidst i munden, men tager ikke overhånd. Det er frugtkarakteren og finessen, som vinder. Server den til både lette og kraftige kødretter eller til oste.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.