Vin: Køb 6 flasker eller mere og spar 10%

Gaja, Magari, Ca’ Marcanda Bolgheri

Gaja, Magari, Ca’ Marcanda Bolgheri

699,00 kr.

Quantity Discounts

Antal6 +
Pris629,10 kr.

*Antal refers to discounted items (products with discount) total quantity on cart.

Yderligere produktinfo

Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. En typisk piemontesisk (eller Gaja’sk) måde at få smilene frem på, når der er blevet investeret et kæmpe stykke arbejde, som det er tilfældet for projektet Ca’ Marcanda.

Siden 2015 er Magari sammensat af 60% Cabernet Franc, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot, men sammensætningen kan variere en smule efter årgang. Hver druesort bliver gæret separat i ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring bliver de 3 vine modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Sammenstikningen foregår nogle uger inden aftapningen. Vinen bliver yderligere lagret i nogle mdr. før afskibning.

Fra druesammensætningen kunne man forvente en vin i Bordeaux-stil, men Bolgheris specielle terroir med en blanding af struktur og moden frugtrighed kommer fint frem. Farven er som altid for Magari ekstremt mørk, og i duften finder man dybe toner af brombær, solbær og lakrids, samtidigt med, at man fornemmer underliggende friske nuancer. Frugtkoncentrationen er imponerende, men vinen virker ikke for tung: Den er samtidig meget ren og harmonisk. Vinen har et kæmpe udviklingspotentiale.

Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand: Lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.

Producent:

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja. Han er ofte blevet kaldt for ”Kongen af Piemonte”, og har været bannerfører for alle kvalitetsorienterede vinproducenter – ikke mindst i Italien, naturligvis.

Midt i 1990’erne tog han udfordringen op i Toscana. Først med Brunello-ejendommen ”Pieve di Santa Restituta” og siden (i 1996) fik han – efter lange og seje forhandlinger – endelig held af at købe en ganske bestemt ejendom mellem Bolgheri og Castagneto Carducci i Maremma. Processen havde stået på nogle år, da den daværende ejer var meget svær at overtale til at lade sin ejendom sælge, hvilket gav Angelos kone idéen til ejendommens navn, ”Ca’ Marcanda” (på piemontesisk dialekt: Huset hvor man tinger om noget).

Efter overtagelsen blev 60 ud af 80 hektar vinmarker nyplantet med bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Syrah, Vermentino og Viognier, og opførelsen af et topmoderne vineri kunne færdiggøres 6 år senere.

Årgang

Land

Område

Producent

Indhold

75cl

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.